Hvad laver en murer?
Som murer bygger og reparerer du alt lige fra skorstene, gulve, murværk, lofter og tunneler og laver dekorativt arbejde i form af eksempelvis buegange og lignende.
En murer kan altid finde arbejde over hele verden. For en god murer kan bruges alle steder, og danske murere er respekteret i hele verden. Det er de, fordi danske murere har ry for at gå op i kvalitet, kan tænke selvstændigt og bæredygtigt, samt udføre alle fagets discipliner.
Specialisering
Udover grunduddannelsen får du på mureruddannelsen også lov til at specialisere dig. Det kan f.eks. være inden for renovering, bæredygtighed eller restaurering.