Alubygger

ALU

BYGGER

UDDANNELSEN

Som alubygger har du en enestående mulighed for at sætte dit præg på nutidens og fremtidens byggeri. Du er med til at give nyskabende arkitektur liv, og du opnår evner, som er meget efterspurgte.

Mange byer vil gerne bryste sig af at være moderne og innovative. Som alubygger er du med til at give byen liv gennem store glasfacader og aluminiumselementer på nyskabende arkitektur. Derfor er der brug for alubyggere.

Se filmen om Radwan. Han er ved at uddanne sig til alubygger.
Byguud Alu 09260

En almindelig arbejdsdag

Din arbejdsdag som alubygger er alsidig med produktion på værksted og montering ude i den friske luft på byggepladserne. Her arbejder du både selvstændigt og i teams med flere andre håndværkere.

Du vil komme til at arbejde både med stort og småt, og med hånd og hoved. Du skal kunne arbejde med alt fra CNC-styrede og højteknologiske maskiner, som kræver stor finesse og præcision, til masser af håndværktøj, der kræver håndelag og teknisk kunnen. Du vil også få stor ekspertise i at anvende og forstå komplicerede arbejdstegninger.

Vi arbejder typisk med store glasfacader i moderne byggeri. På den måde kommer der mere lys ind i huset. Det betyder, at folk derinde simpelthen bliver i bedre humør.
Radwan. Under uddannelse til alubygger.

Hvad laver en alubygger?

Som alubygger er du med til at fuldende byggeriet med døre, facader og elementer i aluminium og glas. Du er med helt fra første produktionsled til monteringen af det færdige produkt. Det kan både være i forbindelse med nybyggeri og i renovering og energioptimering af huse og større bygninger.

 

Specialisering

Med dit uddannelsesbevis er der rig mulighed for at læse videre til for eksempel bygningskonstruktør og specialisere dig yderligere.

B U

VIDERE

UDDANNELSE

Som alubygger har du adgang til uddannelserne byggetekniker, bygningskonstruktør eller diplomingeniør.
Men du kan også specialisere dig inden for glasbranchen med forskellige efteruddannelseskurser.
En gennemført erhvervsuddannelse giver også ret til at tage gymnasiale suppleringsfag og dermed opfylde adgangsbetingelserne til en række videregående uddannelser.

Tonen i branchen

Skou-gruppen har et mål om 25 % kvindelige lærlinge.

Ejerleder: Vi må gå foran.
Læs mere

Øget optag af kvinder på de byggetekniske uddannelser

Boss Ladies har en strategi.
Læs mere

Myter og fordomme i byggebranchen

- og hvordan der arbejdes med at nedbryde dem.
Læs mere

PRAKTISK INFO

Varighed

Uddannelsen tager 3,5 år eller 4,5 år alt efter, hvor gammel du er, når du starter på uddannelsen. Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb:

  • Grundforløbet tager 20 eller 40 uger afhængig af, hvornår du har afsluttet folkeskolen.
  • Hovedforløbet veksler mellem virksomhedsoplæring og skoleophold.

Skoler

Du kan tage både grund- og hovedforløbet her:

  • Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – Audebo

Lærepladser

Lærepladsen.dk er mødestedet for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Her kan du som elev finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever. Du kan også søge ledige lærepladser online og sende uopfordrede ansøgninger. På lærepladsen.dk kan virksomhederne også søge elevernes profiler frem samt annoncere efter elever.

EUX

Det er ikke muligt at kombinere erhvervsuddannelsen med et gymnasialt forløb.

ANDRE UDDANNELSER