Som betonmager er du med til at fremstille de betonelementer, som huse, broer, tunneller, fabrikshaller og hospitaler består af. Fx vægge, fundamenter, bjælker, søjler, rør eller broelementer.
Du lærer at fremstille og arbejde med beton, at armere, bygge, forme, støbe, nivellere og udføre forskalling.
Holdbarhed er afgørende. Derfor lærer du om kvalitetsstandarder for betonprodukter og deres bestanddele, men også om standarder for konstruktioner og udførelse af betonarbejde.