<p><strong>PRAKTISK</strong></p>
<p>INFO</p>

PRAKTISK

INFO

Find en skole nær dig

På kortet herunder kan du se alle de skoler, der har en uddannelse inden for bygge og anlæg. Du kan kontakte din lokale erhvervsskole og få vejledning i valg af uddannelse, og hvordan du kommer i gang.

Hvis du klikker på en skole på kortet, vil du se de uddannelser, som skolen udbyder og finde kontaktinformationer til skolen.

Vælger du at søge efter en uddannelse, bliver skoler med det indledende Grundforløb til den valgte uddannelse vist med blå markør, og skoler med både Grund- og afsluttende Hovedforløb vist med en grøn markør.

Grundforløb Grundforløb
Grund- og Hovedforløb Grund- og Hovedforløb

Generel information 

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Alle elever skal have karakteren 2 i matematik og dansk fra folkeskolen for at starte på en erhvervsuddannelse.

Forløbet består dels af skole og dels af praktik, der fører til, at lærlingen opnår en række kompetencer.

For at gennemføre en erhvervsudannelse skal man have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Uddannelsesaftalen kan indgås, inden lærlingen starter på grundforløbet (praktikvejen), eller efter lærlingen har afsluttet grundforløbet (skolevejen).

Ny mesterlære
Det er også muligt at starte i ny mesterlære. Ny mesterlære er en praktisk vej til at gennemføre et grundforløb og fungerer som en praktikadgangsvej. Her bliver hele eller dele af den undervisning, lærlingen normalt gennemgår på grundforløbet, varetaget i en virksomhed. Forløbet kan vare op til 1 år.