Stukkatør

STUKKATØR

UDDANNELSEN

Som stukkatør får du lov til at sætte dit præg på landets historiske bygninger. Uddannelsen er til dig, der gerne vil kombinere et solidt håndværk med din kreative sans og dine kunstneriske evner.

De fleste kender nok et stukloft fra en gammel, flot lejlighed eller et ældre hus. Det loft er lavet af en stukkatør. Men med en uddannelse som stukkatør er den slags lofter bare en lille del af det, du kommer til at arbejde med.

En almindelig arbejdsdag

Som stukkatør kommer din arbejdsdag til at bestå af at arbejde på og med projekter, som har stor historisk og kunstnerisk værdi.

Derfor kommer du under uddannelsen til at få bygningshistorisk viden om f.eks. slotte, godser og herskabslejligheder, ligesom du kommer til at arbejde med skitsering af arkitektoniske og skulpturelle bygnings- og anlægsdele, perspektivisk afbildning, skyggelægning og croquistegning.

På skolen bliver du undervist i fag som afformning, stukteknik og tegningslære, herunder digital tegning på computer. Samtidig undervises du i fotografisk registrering.

Hvad laver en stukkatør?

Foruden de smukke stuklofte, som vi alle kender, består en stukkatørs arbejde for det meste af reparations- og restaureringsarbejde på offentlige bygninger som f.eks. kirker, slotte og private ejendomme.

En stukkatør bruger derfor sine evner, kreativitet og kunstneriske sans på mange områder.

B U

VIDERE

UDDANNELSE

Som udlært stukkatør kan du videreuddanne dig i flere forskellige praktiske og teoretiske fag. En gennemført erhvervsuddannelse giver også ret til at tage gymnasiale suppleringsfag og dermed opfylde adgangsbetingelserne til en række videregående uddannelser.

Tonen i branchen

Skou-gruppen har et mål om 25 % kvindelige lærlinge.

Ejerleder: Vi må gå foran.
Læs mere

Øget optag af kvinder på de byggetekniske uddannelser

Boss Ladies har en strategi.
Læs mere

Myter og fordomme i byggebranchen

- og hvordan der arbejdes med at nedbryde dem.
Læs mere

PRAKTISK INFO

Varighed

Uddannelsen varer 4 år og 3 måneder. Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb:

  • Grundforløbet tager 20 eller 40 uger afhængig af, hvornår du har afsluttet folkeskolen.
  • Hovedforløbet veksler mellem virksomhedsoplæring og skoleophold.

Skoler

Du kan tage grund- og hovedforløb her:

  • EUC Sjælland - Næstved

Lærepladser

Lærepladsen.dk er mødestedet for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Her kan du som elev finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever. Du kan også søge ledige lærepladser online og sende uopfordrede ansøgninger. På lærepladsen.dk kan virksomhederne også søge elevernes profiler frem samt annoncere efter elever.

EUX

Nej. Det er ikke muligt at kombinere erhvervsuddannelsen med et gymnasialt forløb.

ANDRE UDDANNELSER