Med projektet “Vejen til medaljer ved EuroSkills 2025,” som Byggeriets Uddannelser står bag, har vi store ambitioner. Vi vil både sikre medaljer til Danmark ved EuroSkills og gøre håndværksfagene mere synlige og attraktive for unge. Konkurrencen bliver en anledning til at systematisere talentudviklingen, så flere unge får lyst til at satse på fagene – og måske endda på en plads på podiet.